Detaljer
Dato
februar 3, 2026 februar 3, 2026 19:00Lokation
Polyfonen fra 330 kr.Event type
ForedragOrganiseret af
MODTILAbout event
Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne. Derudover var – og er – han noget af det mest danske, man kan forestille sig på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe – uden sammenligning, i øvrigt!
Så kom og deltag i dette helt eksklusive foredrag, som byder på gode og nostalgiske minder fra 80´erne, hvor hele Danmark var ramt af fodboldfeber.
Om foredraget
Preben Elkjær var utvivlsomt en af verdens bedste angribere i midten af 1980’erne og vel nok den bedste forward, der nogensinde er født med dansk pas.
I dette foredrag tager han tilhørerne med på en tour de force gennem 1980’er-landsholdets gennembrud og storhedstid, men han fortæller også ærligt og direkte om presset, forventningerne, opture og nedture – alt sammen krydret med det velkendte glimt i øjet.
Preben Elkjær spillede 69 A-landskampe for Danmark, og scorede i alt 38 mål i den rød/hvide-trøje. I 1984 blev han kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark. Som den eneste dansker har han tre gange været i top 4 i Ballon d’Or-afstemningen – også kendt som kåringen af Europas bedste fodboldspillere.
De fleste voksne danskere har en idé om, hvad Elkjær er for én – men måske får tilhørerne revideret den opfattelse efter mødet med Preben, der i showet får følgeskab på scenen af journalist og forfatter Peter Sloth.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Mit liv som Elkjær” der udkom i november 2012, men er adskillige gange blevet opdateret i de mange år, som Elkjær og Sloth har turneret sammen på de danske landeveje.
Foredraget vil være spækket med anekdoter, billeder og videoklip fra Elkjærs karriere
Ses vi?
Arrangementet starter kl. 19.00
Dørene til Foyen åbner kl. 17.00.
Her er der mulighed for at købe mad fra vores Streetfoodkøkken og drikkevarer i vores hyggelige bar.
Vi kan også anbefale at starte aftenen i Arnbjerg Pavillonens Restaurant GRO, som er beliggende på samme adresse som Polyfonen.
Du kan læse meget mere om restauranten og booke bord her:
Pris fra: 330 kr. per person
Priserne er uden billetgebyr
For gruppe bestilling, eller firma bestille kontakt Annemette Rosendahl på kontakt@polyfonen.dk eller 75211100.