Detaljer
Dato
august 26, 2023 august 26, 2023 20.00Lokation
Polyfonen - Fra 470 kr.Organiseret af
PolyfonenAbout event
Oplev Poul Krebs i Polyfonen, Varde
Kom med til en festlig aften med masser af god stemning og musik, når Poul Krebs gæster Polyfonen i Varde. Vi har sammensat en lækker middag, så du både har mulighed for at købe dine billetter med og uden spisning.
Poul Krebs forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge og fra livets vedvarende og forbigående relationer. Poul Krebs har sat sig i hjertekulen på både musikelskeren og anmelderstaben og musikken lever i det ubetingede nærvær, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde.
Det er forfriskende, når Poul Krebs med en underspillet facon taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid. Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, han har spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i langt over en million eksemplarer. ’En af dansk poprocks bedste iagttagere,’ skrev BT. ’En troværdig og ligefrem kunstner i særklasse,’ skrev Jyllands Posten. ’En ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer,’ skrev GAFFA.
Historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge, livets relationer. Historier fra Poul Krebs sætter sig i hjertekulen, og det har de gjort siden 70’erne. Krebs er en af poprocks bedste iagttagere – en evne som tager form i hans musik og hans ubetingede nærvær på scenen.
Ønsker du at købe dine billetter inklusiv spisning, så kan du se frem til denne spændende menu/buffet:
– Koldrøget laks med agurk og sprøde salater
– Røget hellefisk med urtemayo, syltet rødløg og urter
– Varde Ådal skinke med melon og pesto
– Marineret økologisk svinekam med urter
– Baconsvøbt kyllingefilet med stegt spidskål og skysauce
– Stegt kalveculotte med stegte svampe og rødvinssauce
– Bagt rodfrugter med honning
– Tomatsalat med mozzarella og basilikum
– Ristede små kartofler med timian og persille
– Udvalg af danske oste med syltede nødder og sprødt
– Panna cotta med havtorn og nugatin
Spisning starter kl. 18.00
Koncerten starter kl. 20:00
Dørene til Foyeren åbner kl. 17:00 – Her er der mulighed for at købe drikkevarer i vores hyggelige bar.
Pris: 723 kr. inklusiv middag/buffet
Pris: 470 kr. uden middag/buffet
Priserne er inkl. billetgebyr
Vær opmærksom på, at du kan komme til at dele bord med andre gæster.