Detaljer
Dato
maj 31, 2023 maj 31, 2023 17:00Lokation
Polyfonen GratisEvent type
ForedragOrganiseret af
EffectorAbout event
LÆGERNE FLYTTER TIL VARDE
– foredrag med TV-læge og forfatter Charlotte Bøving og læge, ph.d. og forsker Sigrún Schmidt.
Kom til gratis foredrag onsdag den 31. maj 2023 og hør Charlotte Bøving og Sigrún Schmidt fortælle om sundhed og livsstil, og bliv klogere på den smertefulde sygdom helvedesild, der rammer op til 1 ud af 4 danskere.
Der er meget, du selv kan gøre for at passe godt på dig selv og forebygge sygdom. Charlotte Bøving har som TV-læge, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter opbygget en solid viden om danskernes sundhed og har på egen krop mærket vigtigheden af en sund livsstil, da hun selv var igennem et alvorligt sygdomsforløb. Charlotte vil dele ud af sin viden og erfaringer og komme med gode råd til, hvordan man kan forbedre sin sundhed i hverdagen og forebygge nogle af de sygdomme, man er i højere risiko for at få, når man bliver ældre. Charlotte vil derudover invitere en patient på scenen, der gennem en længere periode har været plaget af sygdommen helvedesild.
Én af de sygdomme, man er i øget risiko for at blive ramt af, når man passerer 50 år, er nemlig helvedesild. En smertefuld virus, som læge, ph.d. og forsker Sigrún A. J. Schmidt har forsket meget i, bl.a. gennem et større ph.d.-studie. Op til en ud af fire danskere rammes af helvedesild, og faktorer som alder, sygdom og svækket immunforsvar er med til at øge risikoen for at blive ramt. Dét og meget mere kan du blive klogere på i Sigrún Schmidts oplæg om helvedesild.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Charlotte Bøving og Sigrún Schmidt både under og efter foredraget, som arrangeres af GSK.
Du kan kontakte din egen læge, vaccinationsklinik eller apoteket, hvis du ønsker rådgivning om helvedesild og forebyggelse heraf.
Program
17.00: Velkommen
17.15: Oplæg med TV-lægen Charlotte Bøving – 20 minutter
17:35: Interview med patient med helvedesild – 10 minutter
17.45: Pause med kage og kaffe
18.00: Oplæg med læge og forsker Sigrún Schmidt – 30 minutter
18.30: Spørgsmål og dialog – Charlotte Bøving og Sigrún Schmidt – 25 minutter
18.55: Farvel og tak for i aften
Praktisk information
Tid: Arrangementet afholdes den 31. maj kl. 17.00-19.00
Sted: Polyfonen, Arnbjergalle 2, 6800 Varde
Bestilling forgår på Facebook